Blog Image

Rejseblog

Min egen situation.

Arbejdsrelateret stress Posted on 12 sep, 2013 09:51:29

Jeg er
nemlig i den situation, at det er jeg blevet ramt af. Heldigvis er jeg
ikke ramt af en depression, hvilket jeg ved der desværre er rigtig mange der
også bliver ramt af, som følge af stress.
Jeg har meldt min sag til arbejdsskadestyrelsen, hvor jeg i første omgang er
blevet afvist, da “arbejdsrelateret stress” ikke høre ind under en
erhvervssygdom.
Brevet om at de afviser min sag for jeg en lørdag, da jeg åbner og ser hvad de har skrevet ryger jeg direkte op i det “røde felt”. Arbejdsskadestyrelsen har nemlig puttet mig ned i en “kasse”, hvor der står at jeg har fået diagnosen Depression, ydermere skriver de (periodisk/tilbagevende).

Da det jo desværre er en lørdag jeg modtager brevet, kan jeg pænt gå og vendte til det bliver mandag, så jeg kan ringe til dem og høre hvad de bilder sig ind.
Jeg er så gal og harm over at de kan tillade at skrive en Diagnose, som slet ikke har noget på sig.

Jeg får ringet til arbejdsskadestyrelsen ligeså snart de åbner mandag morgen, og får fat en i en sagsbehandler, som på hendes pæne måde, forklarer at de bliver nød til at have nogle “kasser” hvor de kan putte mig/ os hen.

Spørger hvor de har det fra, at jeg skulle have haft en depression, og ydermere en tilbagevende.. Hertil svarer hun, at det er fordi der er mange, som bliver ramt af stress, som også bliver deprimeret. Jeg fortæller hende at jeg vil have min diagnose slettet, da jeg ikke har været i nærheden af en depression, og jeg er rigtig gal og ked af at de bare kan tillade sig at give mig en diagnose jeg aldrig har haft.

Hun beder mig om at sende en klage, hvilket jeg straks går i gang med.
Jeg har ydermere talt med en advokat, som opfordrede mig til at skrive til sundhedsministeren, da de ofte står over for det problem at arbejdsrelateret stress ikke er anderkendt som, en erhvervssygdom, og derfor bliver sagerne afvist, hvilket betyder at man ikke kan få erstatning for det man har været igennem.

Så jeg fik skrevet til sundhedsministeren, og fik gjort hende opmærksom på problematikken… Fik svar tilbage, at hun ikke kan gå ind i den konkrete sag, men var glad for at høre min mening, da det er brugbart at høre om mine oplevelser på det område, og om der skulle være nogle områder omkring regler der burde blive kigget på.

Problematikken / udfordringen her, ligger også hos lægerne, som er delt her. Der er nogle læger, som stadig holder fast i at har man fået stress, får du også en depression, så er der heldigvis også mange andre læger, som har oplevet og set at det ikke altid udløser en depression.

Men før “arbejdsrelateret stress”, kan blive godkendt, som en erhvervssygedom, så kræver det at lægerne bliver enige, og der er åbenbart et stykke vej endnu.

Men jeg kæmper videre, for min og andres retfærdighed.

For jer mener ikke det er retfærdigt, at ens arbejdsskiver, som har haft en stor del af skylden i mit tilfælde, “bare” kan få lov til at slippe.. Men det er mig, som det hele er gået ud over.
Der burde være noget erstatning for svie og smerte, da det overhovedet ikke har været sjovt at komme helt derud, hvor jeg ikke kunne huske mit eget cpr.nummer..og mange andre ting.

Det her skal ikke lyde som, ynk, for det er ikke meningen, meningen er at jeg vil have en debat igang, så lægerne, ministrene kan se at der skal kigges på reglerne, og de kasser hos arbejdsskadestyrelsen, som de så gerne vil putte folk i.

Uha’ det blev et langt skriv, men det fylder også helt vildt hos mig, når jeg syntes tingene er uretfærdige, og er sikker på det kan gøres bedre.



Velkommen til mine tanker om stress

Arbejdsrelateret stress Posted on 12 sep, 2013 09:18:06

Jeg har
egentligt meget på mit hjerte, som jeg gerne vil dele med andre, for herigennem
at få skabt noget debat, om de forskellige emner, som jeg vil begynde at skrive
om her på min blog.
Det er emner, som fylder meget hos mig, og derfor vil jeg se om det ikke kan
lykkes for mig at få dem skrevet ud af mine tanker og ned her på min blog.

Det første jeg gerne vil skrive om, er arbejdsrelateret stress.