Hej med jer:)
Så er mit arbejdsliv ændret, efter at har været sygemeldt med stress fra et job som distriksleder, var jeg ude i om jeg skulle finde mig en ny uddannelse, eller en helt anden branche.
Jeg er uddannet social – og sundhedsassistent engang tilbage i 1995, har ikke været ude blandt borgere/ patienter i 7 år, og vidste ikke at jeg faktisk savnede at være tæt på dem, før jeg i september 2013, var ude at gå tur med min dejlige hund. På vejen ser jeg en mand stå op af en lygtepæl,, uhmmm tænker jeg: der skal han da ikke stå, går over og taler med manden, og finder hurtigt ud af at der ikke er meget sammenhæng i det han siger.
Jeg prøver at få manden med mig, da jeg vil tage ham med over til et nærliggende plejehjem.
Men nej, det mener han er for farligt, så jeg siger til ham at han skal blive stående der ved lygtepælen, ( velvidende at jeg inderst inde godt ved at det gør han nok ikke), men jeg satser og skynder mig over på plejehjemmet, for fat på noget personale, som hurtigt bekræfter at det er en af deres beboer.
Et stk.personale og jeg, skynder os tilbage til lygtepælen, men ja’ manden var smuttet.
Vi går op og ned af nogle villaveje, og høre så nogen snakke i en haven, og der er så manden og vedkommende som boede der..
Det endte jo lykkeligt, manden kommer med tilbage på plejehjemmet i trygge rammer igen. Skønt.
Og her er det så at jeg, da jeg går hjem, for en god mavefornemmelse om, at jeg skal da ikke igang pt. Med nogle ny uddannelse, nej, jeg skal ud og være tæt på borgerne/ patienterne, som jeg var før jeg bleve leder.
Kommer hjem og begynder straks at gå på jobindex og kigge efter ledige stillinger som social- og sundhedsassistent aftenvagt.
Jeg søger et nogle stykker, og bliver også indkaldt til samtaler.
Men imellem det, har jeg mødt forskellige gode kollegaer, som gav mig det super dejlige råd, at jeg skulle starte med at melde mig til et vikarbureua, hvilket jeg syntes var en super god ide, som sagt så gjort.
Jeg kom til samtale en mandag, og var ude på mit første job om tirsdagen d. 8 oktober 2013,..
Og jeg var helt høj, da jeg kom hjem fra den aftenvagt, og fuld af energi, det var bare så fedt.
Og den følelse har jeg stadig her hvor jeg nu har kørt som vikar i et 1/2 år, det er bare noget af det bedste der er sket, det er så frit, og det at komme ud og give den max gas, og få den dejlige anderkendelse fra borgerne/ patienterne, betyder bare alt. Så lige nu er mit hoved så skønt, der er ikke et væld af tanker, og der er ikke telefoner der ringer 24/7, hold op hvor jeg nyder det.
Jeg ville ønske at alle kunne sige, som jeg: hvor har jeg bare et fedt og frit arbejde.
Så blev det lige til et langt skriv, men syntes historien med manden høre med til hvorfor jeg er der hvor jeg er lige nu…
Ha’ det godt derude, og jeg vil prøve at være lidt mere flittig med at skrive, om lidt af hvert der betyder noget i mit liv.
:))))
