Rejseblog

Hej med jer:)

Så er mit arbejdsliv ændret, efter at har været sygemeldt med stress fra et job som distriksleder, var jeg ude i om jeg skulle finde mig en ny uddannelse, eller en helt anden branche.

Jeg er uddannet social – og sundhedsassistent engang tilbage i 1995, har ikke været ude blandt borgere/ patienter i 7 år, og vidste ikke at jeg faktisk savnede at være tæt på dem, før jeg i september 2013, var ude at gå tur med min dejlige hund. På vejen ser jeg en mand stå op af en lygtepæl,, uhmmm tænker jeg: der skal han da ikke stå, går over og taler med manden, og finder hurtigt ud af at der ikke er meget sammenhæng i det han siger.

Jeg prøver at få manden med mig, da jeg vil tage ham med over til et nærliggende plejehjem.
Men nej, det mener han er for farligt, så jeg siger til ham at han skal blive stående der ved lygtepælen, ( velvidende at jeg inderst inde godt ved at det gør han nok ikke), men jeg satser og skynder mig over på plejehjemmet, for fat på noget personale, som hurtigt bekræfter at det er en af deres beboer.
Et stk.personale og jeg, skynder os tilbage til lygtepælen, men ja’ manden var smuttet.
Vi går op og ned af nogle villaveje, og høre så nogen snakke i en haven, og der er så manden og vedkommende som boede der..
Det endte jo lykkeligt, manden kommer med tilbage på plejehjemmet i trygge rammer igen. Skønt.

Og her er det så at jeg, da jeg går hjem, for en god mavefornemmelse om, at jeg skal da ikke igang pt. Med nogle ny uddannelse, nej, jeg skal ud og være tæt på borgerne/ patienterne, som jeg var før jeg bleve leder.

Kommer hjem og begynder straks at gå på jobindex og kigge efter ledige stillinger som social- og sundhedsassistent aftenvagt.
Jeg søger et nogle stykker, og bliver også indkaldt til samtaler.
Men imellem det, har jeg mødt forskellige gode kollegaer, som gav mig det super dejlige råd, at jeg skulle starte med at melde mig til et vikarbureua, hvilket jeg syntes var en super god ide, som sagt så gjort.
Jeg kom til samtale en mandag, og var ude på mit første job om tirsdagen d. 8 oktober 2013,..
Og jeg var helt høj, da jeg kom hjem fra den aftenvagt, og fuld af energi, det var bare så fedt.

Og den følelse har jeg stadig her hvor jeg nu har kørt som vikar i et 1/2 år, det er bare noget af det bedste der er sket, det er så frit, og det at komme ud og give den max gas, og få den dejlige anderkendelse fra borgerne/ patienterne, betyder bare alt. Så lige nu er mit hoved så skønt, der er ikke et væld af tanker, og der er ikke telefoner der ringer 24/7, hold op hvor jeg nyder det.
Jeg ville ønske at alle kunne sige, som jeg: hvor har jeg bare et fedt og frit arbejde.

Så blev det lige til et langt skriv, men syntes historien med manden høre med til hvorfor jeg er der hvor jeg er lige nu…
Ha’ det godt derude, og jeg vil prøve at være lidt mere flittig med at skrive, om lidt af hvert der betyder noget i mit liv.
:))))

Jeg er
nemlig i den situation, at det er jeg blevet ramt af. Heldigvis er jeg
ikke ramt af en depression, hvilket jeg ved der desværre er rigtig mange der
også bliver ramt af, som følge af stress.
Jeg har meldt min sag til arbejdsskadestyrelsen, hvor jeg i første omgang er
blevet afvist, da “arbejdsrelateret stress” ikke høre ind under en
erhvervssygdom.
Brevet om at de afviser min sag for jeg en lørdag, da jeg åbner og ser hvad de har skrevet ryger jeg direkte op i det “røde felt”. Arbejdsskadestyrelsen har nemlig puttet mig ned i en “kasse”, hvor der står at jeg har fået diagnosen Depression, ydermere skriver de (periodisk/tilbagevende).

Da det jo desværre er en lørdag jeg modtager brevet, kan jeg pænt gå og vendte til det bliver mandag, så jeg kan ringe til dem og høre hvad de bilder sig ind.
Jeg er så gal og harm over at de kan tillade at skrive en Diagnose, som slet ikke har noget på sig.

Jeg får ringet til arbejdsskadestyrelsen ligeså snart de åbner mandag morgen, og får fat en i en sagsbehandler, som på hendes pæne måde, forklarer at de bliver nød til at have nogle “kasser” hvor de kan putte mig/ os hen.

Spørger hvor de har det fra, at jeg skulle have haft en depression, og ydermere en tilbagevende.. Hertil svarer hun, at det er fordi der er mange, som bliver ramt af stress, som også bliver deprimeret. Jeg fortæller hende at jeg vil have min diagnose slettet, da jeg ikke har været i nærheden af en depression, og jeg er rigtig gal og ked af at de bare kan tillade sig at give mig en diagnose jeg aldrig har haft.

Hun beder mig om at sende en klage, hvilket jeg straks går i gang med.
Jeg har ydermere talt med en advokat, som opfordrede mig til at skrive til sundhedsministeren, da de ofte står over for det problem at arbejdsrelateret stress ikke er anderkendt som, en erhvervssygdom, og derfor bliver sagerne afvist, hvilket betyder at man ikke kan få erstatning for det man har været igennem.

Så jeg fik skrevet til sundhedsministeren, og fik gjort hende opmærksom på problematikken… Fik svar tilbage, at hun ikke kan gå ind i den konkrete sag, men var glad for at høre min mening, da det er brugbart at høre om mine oplevelser på det område, og om der skulle være nogle områder omkring regler der burde blive kigget på.

Problematikken / udfordringen her, ligger også hos lægerne, som er delt her. Der er nogle læger, som stadig holder fast i at har man fået stress, får du også en depression, så er der heldigvis også mange andre læger, som har oplevet og set at det ikke altid udløser en depression.

Men før “arbejdsrelateret stress”, kan blive godkendt, som en erhvervssygedom, så kræver det at lægerne bliver enige, og der er åbenbart et stykke vej endnu.

Men jeg kæmper videre, for min og andres retfærdighed.

For jer mener ikke det er retfærdigt, at ens arbejdsskiver, som har haft en stor del af skylden i mit tilfælde, “bare” kan få lov til at slippe.. Men det er mig, som det hele er gået ud over.
Der burde være noget erstatning for svie og smerte, da det overhovedet ikke har været sjovt at komme helt derud, hvor jeg ikke kunne huske mit eget cpr.nummer..og mange andre ting.

Det her skal ikke lyde som, ynk, for det er ikke meningen, meningen er at jeg vil have en debat igang, så lægerne, ministrene kan se at der skal kigges på reglerne, og de kasser hos arbejdsskadestyrelsen, som de så gerne vil putte folk i.

Uha’ det blev et langt skriv, men det fylder også helt vildt hos mig, når jeg syntes tingene er uretfærdige, og er sikker på det kan gøres bedre.

Jeg har
egentligt meget på mit hjerte, som jeg gerne vil dele med andre, for herigennem
at få skabt noget debat, om de forskellige emner, som jeg vil begynde at skrive
om her på min blog.
Det er emner, som fylder meget hos mig, og derfor vil jeg se om det ikke kan
lykkes for mig at få dem skrevet ud af mine tanker og ned her på min blog.

Det første jeg gerne vil skrive om, er arbejdsrelateret stress.